Forsinkelse på post til mig

Hvorfor modtager jeg sommetider post forsinket?

Hvorfor modtager jeg sommetider post forsinket?

Vores mailserver tilbyder Greylisting, som bekæmper spam effektivt og beskytter millioner af e-mail-adresser på verdensplan.

Det betyder, at langt hovedparten af det spam, som bliver forsøgt sendt til din email-adresse blot afvises på forhånd.

Greylisting går ud på vores mailserver i første omgang afviser at modtage posten fra en ukendt mailserver, og så er det den ukendte mailservers opgave at gen-sende mailen kort efter og derved bevise, at det er en ”rigtig mailserver”.

En rigtig mailserver vil gensende kort efter, mens en ”spam-server” normal ikke vil forsøge at gensende, og du slipper for spam-mails fra dem.

Bliver alt post afvist i første omgang?

Nej, det er faktisk kun posten fra domæner, som ikke sat deres SPF-record korrekt op eller endnu ikke har sat den op, som bliver udsat for en afvisning ved første forsøg på aflevering af e-mailen til dig.

SPF-recorden, som næsten alle domæner har fået sat op (i hvert fald hvis der er tale om et firma-domæne), angiver hvilken eller hvilke mailservere, som legitimt må sende post, som udgiver sig fra dem.

Hvis f.eks. skat.dk ikke havde opsat en SPF record, kunne en russisk internet-kriminel sende e-mails ud, som angiveligt skulle være fra f.eks. [email protected] og på den måde forsøge at franarre folk penge. Ved at skat.dk har opsat en SPF record, afvises sådanne spam-mails blot af de modtagende mailservere – med mindre SKAT er kommet til at lave en fejl i deres SPF record, eller de er ved at flytte til en ny mailserver og måske ikke er klar over, at de har fået slettet deres SPF record.

Er du kunde hos os, som har du allerede en korrekt opsat SPF-record, men du kan have kontakter, som har domæner, hvor deres SPF desværre er forkert eller helt mangler, og deres post bliver udsat for en afvisning i første forsøg på at aflevere posten til dig.

Så man kan sige, at Greylisting kun sker, hvis SPF-delen er mangelfuld hos dine samarbejdspartnere.

Når en mailserver har bevist, at det er en rigtig mailserver (trods en mangelfuld SPF-record) ved at gensende, så huskes mailserveren og anses ikke længere for ukendt. Og fremtidig post fra dem vil ikke opleve forsinkelse – med mindre at der er meget lang tid mellem, at du modtager emails fra dem, og mailserverens status som ”kendt” er blevet glemt i mellemtiden.

Jeg modtog en e-mail med lang forsinkelse på – hvordan det?

Hvis mailserveren, som vil sende til dig fik afvist sit første forsøg, og samtidigt er meget overbelastet, så udlader den måske med at forsøge gensende til at den ikke længere er overbelastet, og det kan desværre være nogle timer senere.

Vores mailserver er normalvis aldrig overbelastet samt din post ligger opbevaret på lynhurtige SSD harddiske, så du får posten ind i dit mailprogram få sekunder efter modtagelse. Så hvis der opstår forsinkelse, er det pga. den afsendende mailserver er overbelastet og har udsat at forsøge at gensende til senere.

Var posten til dig forsinket, kan du konkludere, at den afsendende domæne både ikke har en SPF, som er korrekt, samt sender sin post via en overbelastet mailserver, fordi ellers ville den have gensendt hurtigt.

Kan jeg slå Greylisting fra?

Ja, det kan du godt, men det kan ikke anbefales. Du kan slå Greylisting (eller ”Grålistning” på dansk) fra via dit cPanel.

Hvis du slår det fra, vil du opleve mere spam – og du vil opleve meget mere spam, hvis du har en e-mail-adresse, som længe har været online på forskellige hjemmesider eller let kan gættes (f.eks. en info-adresse).

Hvis du har en ny email-adresse, som spammerne ikke rigtigt kender endnu, kan du roligt slå Greylisting fra uden at blive overvældet af spam. Du kan altid slå det tilbage igen, hvis du vil. Det slår igennem inden for få minutter.

Kan jeg slå Greylisting fra?

Ja, det kan du godt, men det kan ikke anbefales. Du kan slå Greylisting (eller ”Grålistning” på dansk) fra via dit cPanel.

Hvis du slår det fra, vil du opleve mere spam – og du vil opleve meget mere spam, hvis du har en e-mail-adresse, som længe har været online på forskellige hjemmesider eller let kan gættes (f.eks. en info-adresse).

Hvis du har en ny email-adresse, som spammerne ikke rigtigt kender endnu, kan du roligt slå Greylisting fra uden at blive overvældet af spam. Du kan altid slå det tilbage igen, hvis du vil. Det slår igennem inden for få minutter.

Kan jeg undtage en samarbejdspartner?

Ja, hvis du har en samarbejdspartner, som sender fra et domæne, hvor deres SPF ikke er sat korrekt op, så kan du godt lade den mailserver, som de anvender, blive undtaget fra Greylistings-kravet fremadrettet. Du sender blot deres mailservers IP-adresse til os. og så foretager vi en manuel undtagelse.

Undtagelsen holder dog kun frem til, at de senere skifter IP adresse f.eks. ved en kommende server-opgradering. Den rigtige løsning er at bede dem om, at sende en e-mail til gratis-tjenesten mail-tester.com og så kan de deres post-ansvarlige sort på hvidt se, at de har en opsat deres SPF-record forkert og de kan få anbefaler til, hvor de retter fejlen.

Du kan læse mere om mail-tester.com, som også tjener det formål at kastet lys over, hvis emails slet ikke kommer frem.

Læs mere omkring det ved at trykke her